Vilkår og betingelser for Valg af ViaBill Mastercard

  1.   Indledning og Definitioner

Disse vilkår og betingelser gælder for ViaBill Mastercard udstedt af ViaBill A/S, CVR-nr. 33245564, Grønnegade 10, 1, 1107 København K (“ViaBill”). Ved at ansøge om og bruge ViaBill Mastercard accepterer du (“Kortindehaveren”) at være bundet af disse vilkår og betingelser. Hvis du ikke accepterer disse vilkår og betingelser, kan du ikke bruge ViaBill Mastercard. De gældende vilkår og betingelser kan findes på ViaBills hjemmeside.

  1. Kortudstedelse

ViaBill Mastercard kan udstedes både virtuelt og fysisk. Det fysiske kort pålægges et forsendelsesgebyr på 99 DKK.

  1. Kortgebyrer

ViaBill Mastercard har et månedligt gebyr på 29 DKK, som faktureres månedligt. Gebyret for forsendelse af det fysiske kort er en engangsafgift på 99 DKK. Alle gebyrer er ikke-refunderbare og vil automatisk blive trukket fra din tilknyttede betalingsmetode.

  1. Kortbrug

ViaBill Mastercard, både det fysiske og virtuelle kort, kan bruges til online og offline køb, hvor MasterCard accepteres. Kortet kan kun bruges, såfremt der er rådighed på den tilknyttede ViaBill konto og kontoen ikke er i forfald.

  1. Fakturering og Betaling

5.1 Det månedlige gebyr for ViaBill Mastercard er 29 DKK, som faktureres månedligt. 

5.2 Alle gebyrer vil automatisk blive trukket fra din tilknyttede betalingsmetode. Hvis betalingen mislykkes, forbeholder ViaBill sig retten til at suspendere din kortbrug, indtil det udestående beløb er betalt.

5.3 Kortindehaveren er ansvarlig for at sikre, at betalingsmetoden, der er tilknyttet Kortindehaverens ViaBill-konto, er gyldig og har tilstrækkelige midler til automatiske debiteringer.

  1. Kortindehaverens Ansvar

6.1 Kortindehaveren skal sikre, at kortet bruges i overensstemmelse med disse vilkår og betingelser samt gældende love og regler.

6.2 Kortindehaveren skal straks underrette ViaBill, hvis kortet mistes, stjæles eller misbruges.

6.3 Kortindehaveren skal sikre, at Kortindehaverens kontakt- og betalingsoplysninger altid er opdaterede.

  1. Kommunikation

Kommunikation mellem ViaBill og Kortindehaveren vil foregå via ViaBill-hjemmesiden, e-mail, SMS eller ViaBill-appen.

  1. Opsigelse og Ændringer

8.1 ViaBill forbeholder sig retten til at ændre disse vilkår og betingelser til enhver tid uden varsel, hvis ændringerne er til fordel for Kortindehaveren eller nødvendige for at holde tjenesten fri for fejl. Du vil modtage en besked om ændringer skriftligt som angivet i pkt. 7. 

8.2 Væsentlige ændringer eller ændringer til ugunst for Kortindehaveren kan ske med to måneders varsel. Sådanne ændringer vil anses som vedtaget, medmindre Kortindehaveren inden datoen for ikrafttræden meddeler ViaBill, at Kortindehaveren ikke ønsker at være bundet af disse ændringer. Hvis Kortindehaveren meddeler, at vedkommende ikke ønsker at være vundet af disse ændringer, vil aftalen blive betragtet som ophørt på tidspunktet for ikrafttræden af ændringerne.

8.3 ViaBill forbeholder sig retten til at opsige ViaBill Mastercardtjenesten med to måneders varsel.

7.4 Kortindehaveren kan opsige disse vilkår og betingelser med en måneds varsel.

  1. Ansvarsbegrænsning

ViaBill er ikke ansvarlig for indirekte, tilfældige eller følgeskader, der opstår som følge af brugen af ViaBill Mastercard. ViaBills samlede ansvar over for Kortindehaveren for ethvert krav, der opstår som følge af eller i forbindelse med ViaBill Mastercard, kan ikke overstige det beløb, Kortindehaveren har betalt for korttjenesten.

  1. Lovvalg og Værneting

Disse vilkår og betingelser er underlagt og skal fortolkes i overensstemmelse med dansk ret. Enhver tvist, der opstår som følge af eller i forbindelse med disse vilkår og betingelser, skal afgøres ved de danske domstole som eksklusiv jurisdiktion.

  1. Kontaktinformation

Hvis du har spørgsmål eller bekymringer vedrørende disse vilkår og betingelser eller ViaBill Mastercard, bedes du kontakte ViaBills kundesupport på support@viabill.com.

Ved at ansøge om og bruge ViaBill Mastercard bekræfter du, at du har læst, forstået og accepteret at være bundet af disse vilkår og betingelser.

Vilkår og Betingelser for Automatisk Kortbetaling

1. Generelt

  • Disse vilkår og betingelser for automatisk kortbetaling (“Vilkårene for automatisk kortbetaling”) gælder i tillæg til vilkårene og betingelserne for ViaBill Mastercard (“Vilkår”) og Aftalens grundlag, der er defineret deri.
  • Dine betalinger til ViaBill sker ved automatisk træk af Servicegebyret på dit betalingskort, jf. afsnit 6.
  • Første gang du bruger ViaBill som betalingsmetode, skal du indtaste dine betalingskortoplysninger. Betalingskortoplysningerne gemmes og bruges efterfølgende som grundlag for, at ViaBill kan foretage automatiske kortbetalinger, herunder i henhold til Vilkårene, jf. afsnit 4-6.
  1. Automatisk kortbetaling
  • ViaBill foretager automatisk fradrag af Servicegebyret (jf. Vilkår underafsnit 6.3) på forfaldsdatoen (jf. Vilkår underafsnit 6.1).
  1. Afvisning, indsigelse og tilbagekaldelse af samtykke
  • Den første dag i hver måned sender ViaBill en betalingsoversigt på e-mail til dig med det nødvendige overblik og information om Servicegebyret, så du har mulighed for at afvise betalingen. Afvisningen skal ske senest dagen før forfaldsdatoen.
  • Hvis du har en indsigelse mod en betaling, der allerede er foretaget, kan dette ske ved at kontakte support@viabill.com. I henhold til betalingsloven har du også mulighed for at gøre indsigelse mod en gennemført betaling ved at kontakte din udbyder/bank. Du kan få yderligere information om muligheden herfor samt information om de særlige indsigelsesfrister ved at kontakte din udbyder/bank.
  • Du kan til enhver tid trække dit samtykke til, at ViaBill må bruge dine betalingskortoplysninger til betalinger i henhold til Vilkårene. Tilbagekaldelse af samtykke kan ske ved at kontakte support@viabill.com. Hvis du tilbagekalder dit samtykke til, at ViaBill må bruge betalingskortoplysningerne, svarer det til et brud på Aftalen.
  1. Ændringer
  • ViaBill har ret til at ændre Vilkårene for automatisk kortbetaling, jf. pkt. 8 i Vilkårene ovenfor.
  1. Opdatering og lagring af oplysninger

Du er forpligtet til at have et gyldigt betalingskort knyttet til din konto.

  • Det er dit eget ansvar at sikre, at oplysningerne på dit betalingskort altid er korrekte og opdaterede, fx ved udløbsdato, bankskifte, spærring, tab eller lignende. I sådanne tilfælde registreres et nyt betalingskort ikke automatisk. Opdatering af dine betalingskortoplysninger kan ske i “Min ViaBill”.
  • Din adgang til at foretage køb med ViaBill, som betalingsmiddel, er personlig. Det betyder blandt andet, at du ikke må videregive din adgangskode til andre for at sikre dig mod misbrug af ViaBills produkter eller tjenester.