Persondatapolitik
1. Generelt
1.1. I denne persondatapolitik (”Persondatapolitikken”) beskrives, hvordan ViaBill A/S, Grønnegade 10, 1., 1107 København K, CVR nr. 33 24 55 64 (”ViaBill”, ”os”, ”vores” og ”vi”) behandler dine personoplysninger. Vi er dataansvarlige i henhold til gældende databeskyttelseslovgivning, herunder databeskyttelsesloven og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016. Vi vil altid tilstræbe, at du føler dig tryg ved vores behandling af dine personoplysninger.
1.2. Persondatapolitikken gælder for de personoplysninger, som du giver os, eller som genereres eller indsamles, når du besøger vores webside, www.viabill.dk, og øvrige websider, der enten henviser til denne Persondatapolitik eller indeholder webshops, hvor ViaBill betalingsløsningen kan anvendes, (fælles benævnt ”Websiderne”).
1.3. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til vores behandling af dine personoplysninger, kan du kontakte os ved brug af kontaktoplysningerne anført under pkt. 8.
2. Indsamling, formål og retsgrundlag for behandling af dine personoplysninger
2.1. ViaBill indsamler automatisk personoplysninger om dig og din brug af Websiderne samt de tilknyttede webshops under dit besøg, herunder din browsertype, IP-adresse, netværkslokation og oplysninger om din computer/enhed.
- 2.1.1 Formålet med behandlingen er at optimere brugeroplevelsen og Websidernes funktion, at indsamle statistik og at foretage målrettet markedsføring. Behandlingen sker, for at vi kan varetage vores interesse i at forbedre Websiderne og vise dig relevante tilbud.
- 2.1.2 Retsgrundlaget for behandlingen er vores legitime interesse, jf. databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f, som består i at udarbejde statistiske analyser, optimere Websiderne teknisk og funktionelt samt tilpasse vores markedsføring til dig.
2.2. Når du anvender ViaBills produkt som betalingsmetode, eller kommunikerer med os på Websiderne, f.eks. ved brug af chat, telefonnummer eller e-mail mm., indsamler vi de personoplysninger, som du giver til os, herunder personnummer, e-mailadresse, telefonnummer, kopi af pas/kørekort og sygesikringskort, betalingskortoplysninger, kreditoplysninger og oplysninger om din eventuelle henvendelse gennem chat, telefon eller e-mail. Fra CPR-kontoret indsamler vi oplysninger om dit navn og din adresse. Fra den pågældende webshop, hvor du anvender ViaBills produkt som betalingsmetode, indsamler vi oplysninger om dit køb, herunder dit ordrenummer og ordrebeløb.
- 2.2.1 Vi behandler alene personoplysningerne i pkt. 2.2. til følgende formål:
- at vurdere din anmodning om kredit og – såfremt anmodningen imødekommes – efterfølgende at opfylde vores aftale med dig, herunder for at levere den service, som du har bedt om;
- at foretage entydig identifikation af dig, herunder for at forhindre svig og misbrug;
- at udarbejde statstikker og analyser, der gør os i stand til at forbedre vores produkt og services;
- at kommunikere med dig, herunder for at registrere og besvare henvendelser fra dig samt for at sende dig påmindelser, inden dit betalingskort udløber;
- at overholde vores juridiske forpligtelser; og
- at fastlægge, gøre gældende og forsvare et retskrav.
- 2.2.2 Retsgrundlaget for behandlingen er:
- 2.2.2.1. Databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b; for at kunne indgå en kreditaftale med dig og herefter opfylde vores forpligtelser i henhold til aftalen.
- 2.2.2.2. Databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra c; vores forpligtelser i henhold til bogføringsloven samt vores retlige forpligtelse til at kreditvurdere dig, før vi giver kredittilsagn, og til at overholde gældende hvidvasklovgivning.
- 2.2.2.3. Databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, jf. EU databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra f; vores legitime interesse i at udarbejde statistiske analyser med henblik på forbedring af vores produkt og services samt at forhindre svig.
- 2.2.2.4. Databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 2; Samtykke til behandling af dit personnummer og databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a; samtykke til behandling af dine betalingskortoplysninger.
2.3. Når du tilmelder dig vores elektroniske markedsføring, indsamler vi personoplysninger om dig, herunder navn, e-mailadresse, telefonnummer, købshistorik, IP-adresse, netværkslokation og din computer/enhed.
- 2.3.1 Formålet er at varetage vores interesse i at kunne levere markedsføringsmæssigt materiale til dig.
- 2.3.2 Retsgrundlaget for behandlingen er dit samtykke, jf. databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a. Du vil ved tilmeldingen blive bedt om at give særskilt samtykke til elektronisk markedsføring.
2.4. Når du anvender vores ”Tjek dig selv”-tjeneste, indsamler vi personoplysninger om dig, herunder e-mailadresse, telefonnummer samt din bekræftelse af, at du er fyldt 18 år, er myndig og ikke har skjult adresse.
- 2.4.1 Formålet er at vurdere, om du kan godkendes til en kreditaftale med ViaBill.
- 2.4.2 Retsgrundlaget for behandlingen er:
- 2.4.2.1. Databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a; dit samtykke.
- 2.4.2.2. Databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b; at kunne indgå en kreditaftale med dig og herefter opfylde vores forpligtelser i henhold til aftalen.
- 2.4.2.3. Databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra c; at opfylde vores retlige forpligtelse til at kreditvurdere dig.
2.5. Afgivelse af personoplysninger er en betingelse, for at vi kan oprette en betalingsaftale med dig. Hvis du vælger ikke at afgive dine personoplysninger, vil konsekvensen derfor være, at vi ikke kan tilbyde dig en betalingsaftale.
3. Overførsel af dine personoplysninger til tredjeparter
3.1. Vi kan i det omfang, det er relevant, overføre dine personoplysninger til de kategorier af tredjeparter, som fremgår nedenfor:
- 3.1.1 Serviceudbydere, herunder hosting-udbydere, tredjeparter som yder IT-support, eller udbydere af analyseværktøjer og CRM-systemer;
- 3.1.2 Samarbejdspartnere, der assisterer med vores forretningsaktiviteter;
- 3.1.3 Finansielle institutioner og offentlige myndigheder, herunder CPR-kontoret;
- 3.1.4 Autoriserede inkassoselskaber (godkendt af Rigspolitichefen), såfremt du misligholder din kreditaftale med os;
- 3.1.5 Rådgivere, herunder eksempelvis revisorer og advokater; og
- 3.1.6 Koncernforbundne selskaber.
3.2. Du kan være sikker på, at overførsel af dine personoplysninger altid vil ske i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning og under passende sikkerhedsforanstaltninger. Videregivelsen vil alene ske i det omfang, som er nødvendigt for at kunne udføre den tjeneste, du anmoder om, f.eks. i forbindelse med oprettelse af en kreditaftale, fremsendelse af materiale eller lignende services, som forudsætter, at vi behandler dine personoplysninger.
3.3. Personoplysningerne kan overføres til en ekstern samarbejdspartner, der ikke er etableret inden for EU/EØS. ViaBill overfører dine personoplysninger til Facebook Inc. (USA), Google LLC (USA), Atlassian Pty Ltd. (USA), DropBox Inc. (USA), Zendesk Inc. (USA), Slack Technologies Inc. (USA), LuckyOrange LLC (USA), TheRocketScience Group LLC d/b/a Mailchimp (USA), Amazon Web Services (USA), SalesForce.com, Inc. (USA), SAŠA BOLIĆ PR AGENCIJA ZA IZRADU SOFTVERA I ORŽAVANJE SOFTVERSKIH SISTEMA SIX HOURS BEOGRAD (Serbien) og Callfire Inc. (USA). De fornødne garantier for overførsel af personoplysninger er sikret enten gennem databehandlerens certificering under EU-U.S. Privacy Shield eller gennem EU’s standardkontraktbestemmelser for overførsel af personoplysninger til en databehandler beliggende uden for EU/EØS, jf. databeskyttelsesforordningens art. 45.
- 3.3.1 Du kan få en kopi af de fornødne garantier for overførsel af dine personoplysninger til et land uden for EU/EØS ved at henvende dig til vores kundeservice på kontaktoplysningerne anført under pkt. 8.
4. Dine rettigheder
4.1. Du har i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 15-18 og artikel 20-21 ret til:
- 4.1.1 at få indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger. Du kan blive bedt om at dokumentere, at du er den, du giver dig ud for at være, herunder ved verificering med NemID eller indsendelse af dokumentation.
- 4.1.2 at modtage en kopi af de personoplysninger, som vi behandler om dig, i et struktureret, almindelig anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger til en anden dataansvarlig.
- 4.1.3 at få urigtige personoplysninger om dig korrigeret eller (i særlige tilfælde) slettet inden det i pkt. 5 anførte tidspunkt. Du kan selv rette enkelte af dine personoplysninger på din side under Mit ViaBill.
- 4.1.4 at gøre indsigelse mod behandlingen af vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger, eksempelvis i relation til direkte markedsføring og automatiske behandlinger, herunder profilering.
- 4.1.5 at få begrænset behandlingen af dine personoplysninger i visse tilfælde.
4.2. Såfremt du har givet samtykke til vores behandling af dine personoplysninger, kan du til enhver tid tilbagekalde dit samtykke. Dit samtykke til elektronisk markedsføring kan du trække tilbage ved at fjerne fluebenet i boksen under din profil i Mit ViaBill eller ved at følge instruktionerne i den elektroniske markedsføring, du modtager. Tilbagekald af dit samtykke berører ikke lovligheden af den behandling, der er foretaget på grundlag af dit samtykke inden tilbagekald heraf.
4.3. Hvis du har ret til at begrænse vores behandling, må vi fremover kun behandle dine personoplysninger (bortset fra i relation til opbevaring), hvis du har samtykket hertil, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en fysisk eller juridisk person samt vigtige samfundsinteresser.
4.4. Udøvelse af ovennævnte rettigheder kan ske ved at kontakte os ved brug af kontaktoplysningerne anført i pkt. 8.
4.5. Du kan til enhver tid indgive klage til Datatilsynet, Borgergade 28, 5., 1300 København K, over vores behandling af dine personoplysninger. Klage kan blandt andet indgives pr. mail til dt@datatilsynet.dk eller på telefon + 45 33 19 32 00.
5. Opbevaring og anonymisering af dine personoplysninger
5.1. Personoplysninger indsamlet om din brug af Websiderne og de tilknyttede webshops, jf. pkt. 2.1, anonymiseres senest, når du ikke har gjort brug af Websiderne i 2 år.
5.2. Personoplysninger indsamlet i forbindelse med din tilmelding til vores elektroniske markedsføring anonymiseres, når dit samtykke til elektronisk markedsføring trækkes tilbage, medmindre vi har et andet retsgrundlag for fortsat behandling af personoplysningerne.
5.3. Personoplysninger indsamlet i forbindelse med din anvendelse af ViaBills tjeneste som betalingsmetode eller ved din henvendelse til vores kundeservice gennem chat, e-mail eller telefon, jf. pkt. 2.2, anonymiseres 3 år efter den seneste bevægelse på din konto eller din seneste henvendelse til vores kundeservice, medmindre andet fremgår af pkt. 5.3.1-5.3.3, dog tidligst 3 år efter din konto er endeligt indfriet.
- 5.3.1 Oplysninger kan dog gemmes i længere tid, hvis vi har et legitimt behov for længere opbevaring, f.eks. hvis opbevaring er nødvendig, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at vi kan opfylde vores retlige forpligtelser. Regnskabsmateriale opbevares i 5 år til udgangen af et regnskabsår, jf. bogføringslovens § 10. Dokumentation, der opbevares i henhold til hvidvasklovgivningen, opbevares indtil 5 år efter samhandelsforholdets ophør.
- 5.3.2 Kreditoplysninger slettes umiddelbart efter videregivelse til relevant tredjemand, dog senest 7 dage efter indsamlingen af disse personoplysninger.
- 5.3.3 Henvendelser gennem chat eller e-mail anonymiseres efter 1 år, såfremt den ikke giver anledning til yderligere.
5.4. Oplysninger indsamlet i forbindelse med din anvendelse af tjenesten ”Tjek dig selv”, jf. pkt. 2.4, anonymiseres efter 3 mdr., såfremt du ikke har anvendt din godkendelse inden for dette tidsrum.
6. Sikkerhed
6.1. Vi har gennemført passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at hindre, at dine personoplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes, ændres, forringes eller misbruges, samt mod at andre uberettiget tiltvinger sig adgang til oplysningerne. Vores sikkerhedsforanstaltninger bliver løbende revideret på baggrund af den nyeste teknologiske udvikling.
6.2. Kun medarbejdere, der har behov for at få adgang til dine personoplysninger for at kunne udføre deres arbejde, har adgang hertil.
7. Profilering
7.1. Når du anmoder om en kredit, foretager ViaBill automatiske behandlinger, herunder profilering, når vi foretager vores kreditvurdering af dig.
7.2. Den automatiske afgørelse foretages blandt andet på baggrund af oplysninger om, hvorvidt du har skjult adresse i CPR-registret, og hvorvidt du er myndig, samt om din tidligere købs- og tilbagebetalingshistorik. Det kan betyde, at du på baggrund af CPR-opslag eller opslag i vores interne database kan blive afvist som kreditmodtager.
7.3. Du har ret til at gøre indsigelse mod et afslag, der er foretaget på baggrund af en automatisk afgørelse, herunder profilering. Såfremt du ønsker at udøve denne rettighed, kan du kontakte os ved brug af kontaktoplysningerne anført i pkt. 8, hvorefter vi vil foretage en individuel, manuel afgørelse i stedet.
8. Kontaktoplysninger
8.1. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til vores behandling af dine personoplysninger, eller hvis du ønsker at gøre brug af en eller flere af dine rettigheder i henhold til pkt. 4 eller pkt. 7.3, kan du kontakte:
ViaBill A/S
Grønnegade 10, 1.
1107 København K
Tlf. nr.: 88 826 826
E-mail: support@viabill.com
Web: www.viabill.com/dk
8.2. Du kan desuden altid kontakte ViaBills databeskyttelsesrådgiver på kontaktoplysningerne nedenfor:
HB Law ApS
Snellemark 30, 1. sal. 3700 Rønne
e-mail: kontakt@hb-law.dk
Telefon: William Bach +45 29875231
9. Ændringer i Persondatapolitikken
9.1 ViaBill forbeholder sig ret til løbende at foretage opdateringer eller ændringer i denne Persondatapolitik. I tilfælde af væsentlige ændringer giver vi dig besked via e-mail. Den til enhver tid gældende version af denne Persondatapolitik kan findes på vores webside, www.viabill.com/dk.