Persondatapolitik
1. Generelt
1.1. I denne persondatapolitik (”Persondatapolitikken”) beskrives, hvordan ViaBill A/S, Grønnegade 10, 1., 1107 København K, CVR nr. 33 24 55 64 (”ViaBill”, ”os”, ”vores” og ”vi”) behandler dine personoplysninger. Vi er dataansvarlige i henhold til gældende databeskyttelseslovgivning, herunder databeskyttelsesloven og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016. Vi vil altid tilstræbe, at du føler dig tryg ved vores behandling af dine personoplysninger.
1.2. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til vores behandling af dine personoplysninger, kan du kontakte os ved brug af kontaktoplysningerne anført under pkt. 7.
2. Hvilke personoplysninger indsamler vi, til hvilke formål samt hjemmelsgrundlag for behandlingen
2.1. I ansøgningsfasen (før ansættelsesforholdet) behandler ViaBill de personoplysninger, som du giver os i forbindelse med din ansøgning. Dette vil typisk være identitets- og kontaktoplysninger (navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse) samt oplysninger om din uddannelsesmæssige baggrund samt dine nuværende og tidligere ansættelser.
2.1.1 Formålet med behandlingen er at vurdere din ansøgning med henblik på at afgøre, om vi ønsker at tilbyde dig ansættelse, samt at kommunikere med dig om en eventuel ansættelse.
2.1.2 Retsgrundlaget for behandlingen er vores legitime interesse, jf. databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f, som består i at håndtere ansøgninger og vurdere ansøgernes kvalifikationer.
2.2. Afgivelse af oplysninger er en betingelse, for at vi kan vurdere din ansøgning, idet vi alternativt ikke vil kunne vurdere denne.
3. Overførsel af dine personoplysninger til tredjeparter
3.1. Vi kan i det omfang, det er relevant, overføre dine personoplysninger til de kategorier af tredjeparter, som fremgår nedenfor:
3.1.1 Serviceudbydere, herunder hosting-udbydere, tredjeparter som yder IT-support, eller udbydere af analyseværktøjer og CRM-systemer;
3.1.2 Samarbejdspartnere, der assisterer med vores forretningsaktiviteter;
3.1.3 Offentlige myndigheder, eksempelvis SKAT;
3.1.4 Rådgivere, herunder eksempelvis revisorer og advokater; og
3.1.5 Koncernforbundne selskaber.
3.2. Du kan være sikker på, at overførsel af dine personoplysninger altid vil ske i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning og under passende sikkerhedsforanstaltninger.
3.3. Personoplysningerne kan overføres til en ekstern samarbejdspartner, der ikke er etableret inden for EU/EØS. ViaBill overfører dine personoplysninger til Dropbox Inc. (USA), Atlassian Pty Ltd., Slack Technologies Inc. (USA), Zendesk Inc. (USA), Facebook Inc. (USA), LinkedIn Corporation (USA), Elastic Inc. (USA), Jfrog Inc. (USA), Gitlab Inc. (USA), Stack Exchange Inc. (USA), Workable Inc. (USA) og Google LLC (USA). De fornødne garantier for overførsel af oplysninger er sikret gennem EU’s standardkontraktbestemmelser for overførsel af personoplysninger til en databehandler beliggende uden for EU/EØS, jf. databeskyttelsesforordningens art. 45. Vi forbeholder os at ændre samarbejdspartnere inden for EU/EØS til tilsvarende samarbejdspartnere beliggende uden for EU/EØS under overholdelse af samme regler.
3.3.1. Du kan få en kopi af de fornødne garantier for overførsel af dine personoplysninger til et land uden for EU/EØS ved at rette henvendelse til din nærmeste foresatte.
4. Dine rettigheder
4.1. Du har i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 15-18 og artikel 20-21 ret til:
4.1.1 at få indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.
4.1.2 at modtage en kopi af de personoplysninger, som vi behandler om dig, i et struktureret, almindelig anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger til en anden dataansvarlig.
4.1.3 at få urigtige personoplysninger om dig korrigeret eller (i særlige tilfælde) slettet inden det i pkt. 5 anførte tidspunkt.
4.1.4 at gøre indsigelse mod behandlingen af vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger, eksempelvis i relation til direkte markedsføring og automatiske behandlinger, herunder profilering.
4.1.5 at få begrænset behandlingen af dine personoplysninger i visse tilfælde.
4.2. Såfremt du har givet samtykke til vores behandling af dine personoplysninger, kan du til enhver tid tilbagekalde dit samtykke. Tilbagekald af dit samtykke berører ikke lovligheden af den behandling, der er foretaget på grundlag af dit samtykke inden tilbagekald heraf.
4.3. Hvis du har ret til at begrænse vores behandling, må vi fremover kun behandle dine personoplysninger (bortset fra i relation til opbevaring), hvis du har samtykket hertil, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en fysisk eller juridisk person samt vigtige samfundsinteresser.
4.4. Udøvelse af ovennævnte rettigheder kan ske ved at kontakte din nærmeste foresatte eller gøre brug af kontaktoplysningerne anført i pkt. 7.
4.5 Du kan til enhver tid indgive klage til Carl Jacobsens Vej 35, 2500 København, over vores behandling af dine personoplysninger. Klage kan blandt andet indgives pr. mail til dt@datatilsynet.dk eller på telefon + 45 33 19 32 00.
5. Anonymisering af persondata
5.1. Personoplysninger modtaget i forbindelse med en opfordret ansøgning fra dig slettes på tidspunktet for afslag, når stillingen besættes til anden side, eller når du takker nej til et jobtilbud. Hvis du ikke tilbydes ansættelse, kan vi dog kontakte dig med henblik på at opnå dit samtykke til at gemme oplysningerne i længere tid.
5.2. Personoplysninger indsamlet i forbindelse med en uopfordret ansøgning slettes 6 mdr. efter modtagelse af ansøgningen, medmindre du accepterer et tilbud om ansættelse. Hvis du ikke tilbydes ansættelse, kan vi dog kontakte dig med henblik på at opnå dit samtykke til at gemme personoplysningerne i længere tid.
6. Sikkerhed
6.1. Vi har gennemført passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at hindre, at dine personoplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes, ændres, forringes eller misbruges, samt mod at andre uberettiget tiltvinger sig adgang til oplysningerne. Vores sikkerhedsforanstaltninger bliver løbende revideret på baggrund af den nyeste teknologiske udvikling.
6.2. Kun medarbejdere, der har behov for at få adgang til dine personoplysninger for at kunne udføre deres arbejde, har adgang hertil.
7. Kontaktoplysninger
7.1. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til vores behandling af dine personoplysninger, eller hvis du ønsker at gøre brug af en eller flere af dine rettigheder i henhold til pkt. 4, kan du kontakte:
ViaBill A/S
Grønnegade 10, 1.
1107 København K
Tlf. nr.: 88 826 826
E-mail: support@viabill.com
Web: www.viabill.dk
7.2. Du kan desuden altid kontakte ViaBills databeskyttelsesrådgiver på kontaktoplysningerne nedenfor:
HB Law ApS
Snellemark 30, 1. sal. 3700 Rønne
e-mail: kontakt@hb-law.dk
Telefon: William Bach +45 29875231
8. Ændringer i Persondatapolitikken
8.1 ViaBill forbeholder sig ret til løbende at foretage opdateringer eller ændringer i denne Persondatapolitik. I tilfælde af væsentlige ændringer giver vi dig besked via e-mail. Den til enhver tid gældende version af denne Persondatapolitik er tilgængelig på vores intranet.